Anders har spillet det meste af livet, og det har bragt ham vidt omkring i det danske musikmiljø, både som sideman, som soloartist og som medlem af forskellige orkestre. Pt. er han Hammond-organist i det anmelderroste Freddy and the Phantoms. Han har spillet og samarbejdet med et utal af musikere, der iblandt Kenji Suzuki (Simply Red), Knud Møller og nu også Lysår. Han har med sit gamle band, SPLINT, været opvarmning for hedengangne (og lejlighedsvis genopstandne) Inside The Whale. Han har, med Freddy And The Phantoms, været på turné med Frank Hvam samt været på turnéer rundt i Europa.
Anders er et bredt uddannet menneske, som både er cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling ved Københavns Universitet og cand. mus. i rytmisk klaver og musikteknologi/komposition fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Anders har desuden en Bachelorgrad i musikvidenskab og sociologi fra Københavns Universitet. |