Katrina Petersen
Dansk/færøske Katrina Petersen er diplomuddannet sanger og sangpædagog fra Rytmisk Musikkonservatorium i København.
Efter sin uddannelse tilbragte hun knapt fire år på Færøerne, hvor hun underviste på Torshavn Musikskole og indspillede sin debut-cd ”Colourless Day”. Hendes sange er på engelsk og ligger indenfor singer/songwriter-genren.
Katrina synger til daglig i Vokalselskabet Glas; et ensemble der synger bulgarske folkesange, og hun har siden 2012 dirigeret det københavnske kvindekor Usmifka, der også har de bulgarske folkesange som speciale. I 2013 færdiggjorde hun efteruddannelsen VoiceEmbodiment hos sangpædagog Anne Rosing-Schow.
Katrina er en alsidig sanger, som også er fast korsanger i afro-bandet “Api Pipo” og synger nordiske folkesange i duoen “Nordstemmer”.
www.katrinasounds.com
Tine Simpria Olsen
Tine er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2003 som sanger og musik-, og bevægelseslærer og har siden 1996 undervist i solosang, SSB og kor fra begynder- MGK-niveau. Tine har arbejdet med musical for både børn og unge og udgivet musical-materiale på Wilhelm Hansens Forlag. Hun har skrevet tekst og musik i mange sammenhænge: Albummet ”Svimmel” udgivet i eget navn og Voice & Drum-gruppen ”Skrubberne” med musik-forestillinger for børn. Tine har medvirket på mange cd-udgivelser og spænder som sanger fra jazz til opera. Opera-faget studeres intenst med Anne Margrethe Dahl som lærer.
Mette Heister
Mette er uddannet fra Københavns Universitet i musik-, film- og medievidenskab. Hun har været ansat ved Grundtvigs Højskole siden 2003 og Birkerød Privatskole siden 1996. Ud over højskolelivet og musikundervisning, synger og spiller Mette i forskellige sammenhænge, både i bands, kor og vokalgruppe og synger på diverse album som korsanger. Underviser i improteater/teatersport, rytmisk børne-, og voksenkor og vocal performance. Mette er desuden korleder for københavnerkoret KORFIX og popper op til forskellige workshops. Har instrueret og medvirket som skuespiller i en del små og større teaterforestillinger lige fra børneteater til voksenforestillinger.
Mette bor i Farum sammen med sine to rytmebørn, Rasmus og Lærke, og husbonden Ulrik, som er trommeslager.
|