Parkering Forbudt
Kor på "Uintelligente børn"

 

Parkering Forbudt blev dannet i 1978 og gik i opløsning i 1985 men lod sig kortvarigt gendanne i 2008 – 30 år efter, bandet blev stiftet på Østerbro i København. Bandet lod sig igen samle i originalopstilling en vinteraften for at synge kor på ”Uintelligente børn”.

Det originale ”Parkering” – Don Martin, Fox Nilfisk, Drezz og Grev Lyhne – var musikalske pionerer og aktivister. Som Danmarks første børnerockband inspirerede de masser af børn i hele landet til at danne bands og skrive deres egne sange. Sange om livet set fra barnehøjde, sunget med børnestemmer og på børnenes eget sprog. De arrangerede festivaler og events og satte fokus på børns liv og kreativitet.

Parkering Forbudt gennemgik i sine syv år som band en række udskiftninger med Don Martin og Drezz som gennemgående medlemmer. Fox og Grev Lyhne fortsatte i bandet Ta’ Fat, og ”Greven” var i mange år primus motor i Børnemusikkontakten, der formidlede jobs til helt unge bands, der fik rig mulighed for at spille for jævnaldrende.  

Hvad Gasolin’ var for voksengenerationen, var Parkering Forbudt for børnene, og Lysår er stolte over, at de fire stillede op og sang med på en sang om målstyring af børn på barndommens bekostning.

 

 

 
TILBAGE

 




PF