Om Lysår og meningen med "Teknisk knockout".
Et lysår er i astronomisk sammenhæng en rejse på 9,46 × 10¹² km. En anelse længere end turen ned i det indkøbscenter, hvor jeg til daglig handler for familien. Men Lysår er også navnet på mit soloprojekt, som blev søsat tilbage i 2009. Under det alias optræder jeg solo, med akustisk trio, syvmands rockband, og hvad jeg ellers finder på. Jeg bruger navnet Lysår dels på grund af ordets rummelighed, og dels fordi mit eget navn, Thomas Ulrik Larsen, er både for langt og for kedeligt. Uanset hvilket af mine tre navne, jeg zoomer ind på, så er der et dansk rock-ikon, der allerede har taget patent på det, så jeg er bagud på point, før nogen over hovedet har hørt en tone.

Lysår er et ord og begreb, der passer bemærkelsesværdigt godt til musikken på alle tre album, jeg har udgivet. Der er ofte sindssygt langt mellem sjælene, som bor i sangene eller blot mellem deres drømme og den virkelighed, de færdes i. Kærlighed, isolation og savn er tre af de emner, jeg altid vender tilbage til som sangskriver. På den nye album, "Teknisk knockout", udgivet 31. august 2015, har sangskrivningen taget en politisk drejning blandt andet på grund af folkeskolereformen. Det virker måske som et noget søgt emne til et nutidigt danskrockalbum, men vi har alle været skolebørn en gang, og som far til en dreng i 1. klasse har jeg valgt at skrive om de markante ændringer, der tvinges ned over hovedet på os - for det meste uden at de, der skal leve med ændringerne i hverdagen tages med på råd. Albummet er blevet en kritisk krydsklipning mellem nutidens samfundsvirkelighed og den tid, jeg selv voksede op i.

Musik, der handler om mennesker skal, synes jeg, spilles af levende musikere. Alle mine tre album er fyldt med ”rigtige” instrumenter indspillet samtidig af levende og rigtig dejlige mennesker: Ludwig-trommer, sump-bas, knirkende klavinetter, et gammelt piano, blæsere, strygere, steeldrum og saz. Og selvfølgelig guitar, som er det instrument, jeg er bedst hjemme på. Stort set ingen effektpedaler. Og hvad skal man med en mur af store guitarforstærkere, hvis man har en enkelt lille 30 Watter, der bare lyder helt rigtigt?

Korene på albummet (sunget af Mette Heister, Tine Simpria Olsen og Katrina Petersen) er lavet "live" på et enkelt stereo-mikrofonsetup. Det går hurtigt og lyder fantastisk. Og kræver sangere, der kan synge. Glem alt om autotune.

De foreløbige reaktioner på "Teknisk knockout" fra musikere, mediefolk og andre lyttere har været ovenud positive. Folk forstår, hvad det er, jeg vil, og det betyder faktisk mere end forsidejubel og anmelderstjerner. Jeg er, for tredje gang, glad, stolt og forløst. Og jeg håber, du vil lytte med, enten på cd eller digital download.

Tak til alle, der var med til at skabe albummet og velkommen til alle nye lyttere!

Thomas Ulrik Larsen, august 2015.